Kursus i Rideterapi for behandlere og Profesionelle
Den islandske hest er en ældgammel og oprindelig hesterace, som formidler adgangen til den indre natur i mennesket. Den ydre natur og hesten skaber mødet med den indre på et dybt og ægte niveau.
Kontakten til dette niveau giver stor og dyb tilfredshed, rummelighed og en mulighed for et personligt udtryk. Ved omgangen med den islandske hest bliver kontakten etableret på en mere direkte måde, end det ofte er muligt gennem psykoterapi og andre selvudviklende teknikker. For mennesker med psykiske/fysiske vanskeligheder vil en sådan kontakt være lægende rent sjæleligt.
Vi arbejder med :
- Personlig kompetence
- Opmærksomhed på egne indre processer
- Viden om valg af hest
- Relation mellem hest, hjælper og rytter
- Handlefærdigheder og øvelser i kommunikation med hesten, rytteren og egen krop.
Arbejdsmetoder
- Kurserne består af oplevelsesorienteret undervisning - og er ikke terapi
- Vi veksler mellem teori og egne indre processer samt konkrete opgaveløsninger så der skabes en ligeværdig opmærksomhed på den indre og den ydre natur.
- Kurserne bestræber sig på kun at anvende nødvendige teorier og begreber, som vi selv har klinisk erfaring med
- Vi anvender vores eget koncept og hjælper hver enkelt deltager til at integrere og udvikle dette ud fra egne faglige og personlige kvaliteter og kompetencer
- Vi træner opmærksomhed, kontakt og relation mellem hest, rytter og hjælper, så hver enkelt kursist kvalificerer sig yderligere i arbejdet med hest og andre mennesker.
Heste- og rideterapi 1 - Grundkursus
Består af 3 moduler af 2 dage, i alt 6 dage, fordelt på 3 måneder.
Modul 1
Dette kursus er især centreret omkring opmærksomhedstræning til egne indre processer. Vi undersøger området og kontakten mellem det sjælelige og hesten. Kendskab til dette, kvalificerer arbejdet med andre mennesker og hesten yderligere.Modul 2
I dette kursus fordyber vi os i relationen og kommunikationen mellem rytter, hest og hjælper. Metoden vil overvejende være afklaring og supervision af den enkelte kursists personlige og professionelle tilgang til det rideterapeutiske arbejde. Vi foretager her det vigtige valg af den helt rigtige hest.Modul 3
Her hæfter vi os ved udviklingsprocessen i kontakten mellem rytter hest og hjælper. Der arbejdes fortsat med den enkeltes personlige fysiske og følelsesmæssige resonans, rytme og etik.Heste- og rideterapi 2 - Udvidet
Kurset henvender sig til kursister, der har deltaget i rideterapi 1 - Grundkursus.
Består af 2 moduler af 2 dage, i alt 4 dage.
Modul 1 & 2
Denne videregående kursusrække beskæftiger sig med helingsprocesser mellem hest og menneske. Vi tager udgangspunkt i kursisternes erfaring med sansearbejde, nærvær og kontakt med heste og klienter. Vi arbejder desuden med forandringsprocesser i relationen mellem hest, klient og kursist. Det kan fx være transformation af negative tankestrukturer, usikkerhed og frygt. Denne fordybelse giver os mulighed for at kunne arbejde med både fagligt og personligt svære situationer.Priser og praktiske oplysninger:
Heste og Rideterapi, Kursusforløb 1 – 6 kursusdage 9.900,00 Kr.
Heste og Rideterapi, Kursusforløb 2 – 4 kursusdage 8.600,00 Kr.
Prisen inkluderer undervisning og forplejning.
Se venligst generelle regler for til- og framelding under Praktisk Info.
Til Heste og Rideterapi Kursusforløb 2, kan man medbringe egen hest.
Du er meget velkommen til at kontakte en af underviserne for mere information
.Forplejning:
Vi sørger for frokost, the, kaffe, små mellemmåltider og aftensmad torsdag.
Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men Bed & Breakfast kan arrangeres hos Marie-Louise på Røsnæs. Se under Praktisk Info.
Kalendar & Tidspunkter
Se under Praktisk Info for kursusdage, tidspunkter og steder.
